tirsdag den 24. september 2013

Grand Canyon

Det kan ikke fortælles, hvor stor en oplevelse, det var at se. Uha hvor er det stort - vi kunne næsten ikke tage billeder nok.
Så jeg vil lade billederne tale for sig selv. Håber i nyder synet, det gjorde vi virkelig. Det var en kæmpe oplevelse, kunne godt tænke mig, at besøge stedet igen.



Ja, der er egern og helt bange var de ikke.





Herefter er vi på vej hen for at se solnedgangen, men mødte denne Elk. Hun var lige glad med at, der var sat hegn op omkring planterne. Hun tog for sig af herligeren, virkelig fotogen. 





Dagen efter var der sol fra en næsten blå himmel, så synet af Grand Canyon blev en hel anden. Andre farve - klare vil jeg sige, men lige så flot som dagen før. 



fredag den 20. september 2013

Vi kører videre.....

Alt har bare være så spændende, så jeg synes lige i skal have noget mere fra vores tur til USA. Ud af Los Angeles kørte vi på en 6 sporet motorvej - vildt. I vores retning var der ikke så mange biler, i den anden side var der kø.


Efter Los Angeles, kørte vi til Palm Springs. Der er meget varmt, men det er en tør varme, så det er ikke modbydeligt, men dejligt. Men vores første stop var ved informations centeret (visitor centeret).


Vi fandt hotellet og gik en tur ned i byen, her så vi Marilyn Monroe i meget stor størrelse. Hun er 26 fod, som svare til næsten 8 meter. Og der var ikke noget at se oppe under kjolen :-)


Byen er fantastisk og vi gør gerne et besøg mere, for vi nåede ikke så meget, da vi kun var der i en overnatning. Vores morgen indtog vi på en meget flot og autentisk diner fra 1950'erne.


Derfra kørte vi mod Kingman, den næste by vi skulle overnatte i.
Inden vi kom til Kingman, var vi gennem en National Park Joshua Tree, hvor i der er store planter, som ligner træer og de kaldes Joshua Tree, derfra navnet på parken.


Der var ligeledes nogle store klipper/bjerge, hvor vand og vejr havde fjernet alt, så de bare stod der helt bare.


Der fra ville vi gerne kører lidt på Route 66, så det gjorde vi (ikke nogen behagelig tur). Inden vi nåede til vejen hvor vi skulle dreje, kom der regn, vi kunne ikke se 50 meter frem, så der var langsom kørsel.


Vejen kom og vi drejede fra, vi havde ikke kørt særlig langt, før vi kom til det første skilt, hvor der stod "Do not drive when overflooded", men her var det ikke så galt, så vi kørte videre. Sådan var det gennem de næste 35 mile (ca. 50 km). Nogen steder værre end andre, det var ikke lige mig. På trækningen kom vi gennem en spøgelsesby - en forladt guldgraverby - hvor der stadig boer mennesker og alt er som det var dengang. Nu går der æsler rundt i byen og hygger sig, nogen stod i tørvejr på verandaen.


Videre op og ned af bjerge på små veje med skarpe sving og over steder hvor der var vand på tværs af vejen. Enkelte steder holdt der biler, som ikke kunne kører over, men vi eller manden tog chancen (vi kørte i en høj bil) - ikke med min gode vilje, men vi skulle jo videre. Og frem det kom vi, men sent på eftermiddagen, hvor vi fik slappet af inden aftensmad og en svømmetur i poolen.

Fra Kingman videre til Grand Canyon, kørte vi igennem Siegelman - en by der ligger på den gamle Route 66. En gammel og meget slidt by, men med mange små steder, som var lavet om til souvenirenes butikker. Der var en gammel barberbutik, hvor ejer stadig gik rundt inde i butikken og grinede lidt af det hele. Hele hans barbershop var fyldt med visitkort han havde fået fra nær og fjern. I byen ligger også en gammel diner hvor mange biker kommer - de har et slogan, som hedder "you kill it - we grill it". Dineren hedder Roadkill cafe og de har motto for at griller alt.

 
 
 
 
Fra Siegelman videre til Williams, også en by, der lever og ånder for Route 66. Der kørte vi forbi en patchwork forretning (manden opdagede den), den var jeg lige inde og kigge lidt på. En rigtig hyggelig lille forretning, med nogle fine ting og sager.
 
 
I Williams fik vi vores medbragte frokost og derefter gik vi en tur gennem byen. Vejret var ikke så godt, men der var tørvejr mens vi gik op og ned ad hovedgaden.
 
 

 
Gamle tankstationer var lavet om til museum, med mange forskellige ting inde i, spændende at kigge på.

 
 
Derefter gik turen videre til Gran Canyon, men det er en helt anden historie. Så den kommer på et andet tidspunkt.
 

søndag den 15. september 2013

Ankomst til Los Angeles

Det blev torsdag meget tidlig i Aalborg lufthavn, fløj kl. 6.20 - uha det er tidligt for et B-menneske.

Ankomst til Amsterdam, ventede der i ca 1.5 time og derefter videre til staterne, i denne lille maskine.


 Flyveturen gik helt smertefrit, jeg er jo ikke lige den bedste og sætte op i en flyver, men jeg var god - synes jeg selv. Jeg tog lidt billeder fra luften, et over Grønland og et lige inden vi lande. (Der er flere, men dem ser i ikke).

 

     Her kan man fornemme hvor stor LA egentlig er.






Vi var egentlig hurtig igennem emigrationen, det tog ikke mere end en halv time, så havde vi også kufferterne. Derefter videre, vi skulle hente vores bil, det tog til gengæld mere end 2 timer. Så til hotellet, godt vi havde lånt en gps, men hotellet lå ikke langt fra biludlejningen. Der var en dejlig stor seng, men det var jo kun midt eftermiddag.

Så vi kørte en tur til Venices Beach, gik en tur på strøget ved stranden, en meget stor strand, ca 200 m bred strand og jeg ved ikke hvor lang. Der skete en masse og der var mange at kigge på.


Vi kørte derefter hen til Santa Monica beach, hvor dette billede er taget. Her fik vi aftensmad og gik en tur på Pieren, som ses i baggrunden. Der blev vi til solnedgang, for solen går allered ned ved 8 tiden.




Rigtig lækker sand og mange mennesker, som i kan se. Det var vores første dag i USA, California. Allerede der var i måløse.

Anden dag var vi i Universal Studios, billetter købt hjemmefra og vi kunne gå lige ind, hvad købt first line billetter, så vi der var ikke noget kø for os, gå lige igennem - dejligt.




En bus tur uden om parken, der hvor alle studieorne er. Hvor de laver film og serier. Så et show som hedder Water World. Ellers gik vi rundt og så parken og nogle flere shows, vi prøvede også en rutschebane, hvor vi blev meget våde, men der var varmt, så vi blev hurtig tørre. Hyggelig park hver at se også igen.



 Derefter var vi på Hollywood Boulevard, der var spøjse mennesker. Rigtig meget at kigge på, der fik vi burger på 25 degrees, som ligger på Hollywood Boulevard. De er kåret til at være den 5. bedste burgerrestaurant i USA. Lægger burger, den bedste vi har fået nogen sinde. Gik en tur op og ned ad gaden efter vi havde fået en bus tur - så vi også fik at se hvor alle berømthederne bor.





Lidt om de første dage. Der kommer mere også patchwork butikker, jeg har besøgt.









torsdag den 12. september 2013

Ferie - kan man vidst kalde det

De sidste 3 uger har vi været i USA, nærmere bestemt vest kysten. Jeg vil gerne fortælle og vise, hvad vi har set på de 3 uger. Det vil komme i små bider, for der skal lige justeres billeder. Det skal jo helst være nogen med bid i. Så det bliver over det næste stykke tid, så kan jeg nemlig også lige få genopfrisket hjernen.
Jeg kan også lige give nogle adresser på patchwork butikker, både nogen jeg har besøgt og nogen jeg ikke nåede omkring, men har fået anbefalet.