lørdag den 9. juli 2011

Lækker Kage

Jeg synes også lige i skal have et billede af den dejlige kage jeg indimellem bager, her er den pyntet og ikke spist. Der var ikke meget tilbage, da jeg kom hjem fra arbejde. Der var lige nok til mine søde veninder og familien.



Frugt tærte 
Bund:                                                         Marengsdej:
125 g smør                                                3 æggehvider
100 g sukker                                             225 g sukker
2 æggeblommer                                         1½ tsk. Vaniliesukker
1 dl mælk                                                  75 g hakket hasselnødder
75 g mel
1½ tsk. Bagepulver 
Fyld:
3 dl piskefløde
3 dl creme fraiche
Dagens frugt eller frugt fra dåse, hakket chokolade.
 Bund:
Smør og sukker røres godt, æggeblommer tilsættes. Melet blandes med bagepulver og røres skiftevis med mælk i dejen. Dejen smøres i en form på 30x40 cm ca. en halv bradepande, formen skal have en lille kant og hjørnerne klemmes sammen. 
Marengsdej:
Hviderne piskes meget stive og sukkeret kommes i lidt efter lidt. Marengsdejen kommes ovenpå den ubagte bund og de hakkede hasselnødder drysses over.
Bages på 2. nederste rille ved 200o i 30 minutter.
 Fyld:
Fløden piskes stiv og blandes med creme fraiche, kommes over den afkølet kage og pyntes med frugt og chokolade.
God fornøjelse.

mandag den 4. juli 2011

Tæppe til bilen

Nu har jeg får syet alle mine strimler sammen, nu mangler jeg kanten og bagstykket, så jeg er godt på vej. Jeg er bare lidt bange for at kanten er lang på vej. Jeg vil have en smal grøn kant og derefter en bred kant af den med hvid baggrund og ikke helt så meget mønstre, men Hannes har ikke mere af den, så jeg er på jagt efter den ellers må jeg finde noget andet, som ligner.


Der udover har jeg fået lavet min tegne-skære-stryge mappe, mønstret er ligeledes købt hos Hannes.



Jeg synes virkelig, jeg har fået noget fra hånden, mine 10 dækkeservietter, af firkanter, er helt færdige og klar til at lægge på borden. Så der er ingen ko på isen her i rummet for tiden.


Så da jeg kom hjem i dag var der en lille pakke fra Northern Quilts, så nu er jeg da ikke til at skyde igennem.



Jeg havde jo forelsket mig i en løber i det nye Ouiltmagasinet og lige pludselig havde Wenche en pakke med stof lige til denne løber og det måtte jeg bare eje og det gør jeg så nu - dejligt.


Billedet her er taget fra bladet, så nu skal jeg bare i gang og jeg glæder mig allerede til den er færdig. Det er lige løberen til mit langbord.

fredag den 1. juli 2011

Endnu et kursus

Jeg elsker at være på kursus, der hvor jeg lærer nyt.
Jeg har lige været på kursus igen, for at lærer at applikere med frysepapir. Det var rigtig spændende og vores lærer (Eva Johansen) var bare så godt til at lære fra sig. Så er det jo bare rigtig fedt.

Her er blomsten jeg fik lavet, jeg ved den ser lidt sjov ud, men den skulle gerne have et blad mere, den ser lidt skæv ud.
Nu skal jeg prøve og lave noget, så jeg kan blive bedre til det, for det er noget man skal øve sig på.